fbpx

Presseevent i Tivoli – Fatamorgana er blevet 25 procent vildere

fatamorgana er blevet vildere tivoli

Reklame: Inviteret til eventet

Indlægget er skrevet af Katrine / Bloggers By Heart

Hvis der er noget, vi elsker her hos Bloggers By Heart, så er det Tivoli. Vi går altid derfra med smil på læben, og masser af fine billeder på kamerarullen 😉 Det var ingen undtagelse, da vi var med til presseevent i sidste uge for at teste den nye vippefunktion på “Fatamorgana”, som eftersigende skulle gøre forlystelsen 25 procent vildere.

Jeg havde taget Olivia (olivianoel.dk) med under armen, solen skinnede fra en skyfri himmel, og jeg havde sommerfugle i maven. Selvom jeg elsker forlystelser, og gerne jo vildere jo bedre, så bliver jeg altid lidt nervøs, når jeg skal prøve en forlystelse for første gang. For tænk nu, hvis jeg ikke kan nyde det, men kun tænke på, hvornår jeg får fast jord under fødderne igen?

Test af Fatamorgana

fatamorgana er blevet vildere tivoli

Som nogle af de første var vi klar til at teste Fatamorganas nye vippefunktion. En funktion, der ifølge designeren af forlystelsen, har gjort den 25 procent vildere. Uuh, sommerfugle i maven!

Heldigvig var Fatamorgana sjov, og i min optik slet ikke uhyggelig. Jeg synes egentlig mest, det var som en gyngetur højt oppe, og jeg nød den smukke udsigt udover København, mens jeg gyngede rundt og frem og tilbage 45 meter oppe i luften. Det var min første tur i Fatamorgana, så jeg kan ikke sige, om den er blevet 25 procent vildere, men den kan i hvert fald anbefales 🙂

Det blev også en tur i Fatamorganas vogne, som er mere familievenlige, og Olivia og jeg have det virkelig sjovt, da vi prøvede den sammen.

fatamorgana er blevet vildere tivoli

Tacos på Kaktus

Efter masser af grin var det tid til frokost, og den nød vi på tacobaren Kaktus, der ligger skråt over for Fatamorgana lige ved siden af Vertigo. Vi bestilte to tacos hver – en med sprødstegt torsk og en med pulled pork. Jeg har aldrig smagt taco med torsk før, men det var overraskende godt. Virkelig lækkert faktisk.

tivoli kaktus tacos

Officiel åbning af den nye Fatamorgana

fatamorgana er blevet vildere tivoli

Kaya Brüel, Pjerrot, Oliver Bjerrehus og Anders Hemmingsen var kommet for at åbne den nye forlystelse. Den røde snor skulle klippes, og bagefter skulle de også have en tur i Fatamorgana. Hvordan det gik, kan du se i Tivolis korte video fra åbningen her:

Tivoli – Københavns hyggeligste park

tivoli københavn

Jeg har altid elsket Tivoli. Jeg har årskort dertil, og jeg elsker at gå en tur derind, når jeg er i København. Ofte prøver jeg ikke noget, men nyder blot synet af de smukke blomster, smiler over de begejstrede børn, eller køber en stor is. Det samme gjorde Olivia og jeg. Gik hele parken rundt i solskinsvejret, kiggede på de fine blomster og udsmykninger, og sluttede Tivoli-turen af med en gammeldags isvaffel.

Har du prøvet den nye udgave af Fatamorgana?

error: Content is protected !!

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen 12 ting, der får din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du kan teste din blog og nemt følge din fremgang.

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen og se læs om de 12 ting, der kan få din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du nemt kan teste din blog og følge din fremgang.