fbpx

Digitale Nomader af Mille og Kristian Sjøgren

Digitale nomader anmeldelse

Indlægget er skrevet af Lise (lisesommerlund.dk)

Har du hørt om udtrykket en digital nomade?

Hvis ikke, så får du lige en hurtig introduktion her. For at kunne betegne dig som digital nomade, skal en af disse tre ting passe på dig:

  1. Sælge digitale ydelser eller have et job, der kan udføres fra en computer med internetforbindelse.
  2. Dit job skal kunne udføres uanset, hvor du befinder dig i verden.
  3. Du bor ikke et fast sted, men rejser rundt efter behov.

Der findes digitale nomader verden over. Mange vælger at rejse ud i verden og leve på helt andre breddegrader end Danmark. Heriblandt familien Sjøgren, der har levet som digitale nomader i syv år. Familien består af far Kristian, mor Mille, samt børnene Vigfus på 11 år og Elva på ni år. Hvis der er nogle, der kan udtale sig om dét at leve som digitale nomader som familie, så er det dem.

“Et helt centralt begreb i mange digitale nomaders selvforståelse er frihed til netop at rejse rundt. […] Det er også frihed til at vælge et anderledes liv, der ikke altid flugter med den måde andre lever på.”  – Frihed, Mille Sjøgren, Digitale nomader

Digitale nomader anmeldelse
Inviteret, SOHO Nomads København

Til lanceringen af Digitale nomader i København

I juni var jeg til lancering af bogen “Digitale Nomader” hos SOHO Nomads i København. En bog skrevet af Mille og Kristian Sjøgren om deres nomadeliv som familie. Mille er kendt for sin podcast Millespeak samt hendes families utraditionelle livsstil. Mit første møde med Mille og familien var altså denne sommeraften til lanceringen på SOHO. Det var en aften med fede, glade mennesker, bobler samt et lille foredrag af Mille og Kristian. Jeg skal være ærlig at sige min viden om familien Sjøgren var begrænset inden ankomst, men det var ikke en lancering, jeg ville gå glip af.

At være digital nomade er nok de fleste minimalisters mål. Det er i hvert fald mit. Årsagen til det, kan du læse på min egen blog Lisesommerlund.dk.

En inspirerende aften

Aftenen var for mig præget af de inspirerende mennesker, som havde fundet vej til SOHO. Det fortalte mig noget om Mille og hendes familie. Under foredraget glemmer jeg aldrig deres Vigfus kæmpe smil, da Mille og Kristian begynder at fortælle om deres oplevelser. Kristian stod med hænderne stolt på Elvas skuldre, imens han fortalte. Børnene er altså med, helt med. Det var superfedt at møde Mille og familien forud for min anmeldelse her, mest for at have en slags forforståelse af, hvordan de er som mennesker.

digitale nomader anmeldelse
Anmeldereksemplar

Digitale nomader – min anmeldelse

Hvem vil få noget ud af bogen, Digitale nomader?

Bogen ligger op til reflektion og vurdering af sit liv. “Hvad vil jeg egentlig, og er jeg lykkelig, hvor jeg er?” Så har du en knude i maven, og føler du ikke, at du får det ud livet, som du vil, så kan bogen her være en øjenåbner og give dig lidt medvind. Bogen “Digitale nomader” er primært skrevet af Mille Sjøgren. Det er en bog skrevet ud fra hendes perspektiv og livsfilosofi. Det er vigtigt at tage i mente, inden man læser bogen. Mille og hendes mand, Kristian, er som hun selv beskriver det, eventyrere. Da børnene var små følte de sig kvalt af hverdag, så de valgte at trække rødderne til sig og udforske et alternativt liv. Nemlig livet som It-nomader eller som de selv kalder det, digitale nomader.

Jeg blev revet med

Da jeg læste bogen følte jeg mig revet ind i Milles hoved af tankespind. Ligesom Mille og Kristians liv føles det som om, at bogen også står uden for normen. Vi har en forventning til, hvordan alt er bygget op, men behøver det at være sådan? Bogen er ikke finpudset ned til mindste detalje, den er, som jeg sagde før Milles tankespind i en bog. Bogen er en sjov blanding af nice to know-informationer om det at være digital nomade, digital nomade med børn, oplevelser og Milles oplevelse og modsvar på modstanden fra velmenende eller måske endda forargede fremmede, der ikke forstår familiens måde at leve på.

“Vi har valgt at leve et for nogen meget anderledes liv, og det har vi skulle høre for” – Andres syn på digitale nomader, Mille Sjøgren, Digitale nomader

Mille og Kristian har dedikeret et helt afsnit i bogen til de oftest stillede spørgsmål. Spørgsmål som jeg kan forestille mig er frustrerende af få igen og igen. Især når man har et liv som familien Sjøgren. Her får vi Milles helt ærlige svar og tanker om hvert enkelt spørgsmål. Hvis du har i sinde at springe ud i livet som digital nomade med familien, så vil du højst sandsynligt møde modstand. Her kan Milles svar i bogen måske være lige den medvind, du har brug for.

Mille og hensigten med Digitale nomader

Har du hørt om Mille og hendes familie, så kan bogen her være rigtig interessant for dig, hvis altså du har et positvt syn på Mille og hendes families livsstil. Hensigten med bogen, følte jeg, var en slags håndsrækning til en helt særlig type mennesker. Mennesker som har en knude i maven fra manglende eventyr og for meget rutine i hverdagen. Da jeg var færdig med bogen, var jeg helt klart inspireret, mere end jeg regnede med. Bogen har en utrolig lang forklaring og intro, som jeg egentlig synes er synd, set i bakspejlet kan jeg godt se Milles hensigt. Nemlig at gøre det klart, at der er mennesker, som har brug for et anderledes liv. Det kan godt være, at Mille og familien er meget offentlige omkring det, men de er langt fra de eneste. Højdepunkterne i bogen er helt klart familiens oplevelser, som er spredt rundt i bogen, der kommer smilet frem og høje grin.

“Forsvundet som en prut i vinden” – Når tiden går for hurtigt, Mille Sjøgren, Digitale nomader

Det er altid fantastisk, når bøger kan vække et smil eller skabe et minde for én, som slet ikke var med. Mille kommer også omkring emner som skat, skolegang og økonomi, som en nutids nomade-familie kan opleve problemer med eller måske ligefrem være bange for.

“Hver persons unikke situation kræver sin unikke tilgang for at transformere et arbejdsliv til et mere frit et af slagsen. – Job som digital nomade, Mille Sjøgren, Digitale nomader

Et håndsrækning til dig, der drømmer

Så hvis du har den der knude i maven, så kan bogen her være et solidt spark til at få lagt en plan for at komme væk. Som Mille selv skriver i bogen, hvad er så det værste, der kan ske? Hvis det hele sejler, så tag hjem til Danmark igen.

Vil du gerne rejse mere med din familie, så vil jeg gerne anbefale bogen til dig. Du vil få øjnene op for de muligheder der er, frem for begrænsningerne.

Tak Mille og Co. Det har været interessant at se verden igennem jeres øjne og erindringer.

Bloggers By Heart

Blogger og digital nomade?

Mange ved det måske ikke, men vi som sidder bag Bloggers By Heart er størstedelen af tiden heller ikke bundet af en traditionel arbejdsplads. Vi bor pt. i hhv. Sverige og Danmark, men hvem ved, hvad fremtiden bringer? Vi har bloggere hos Bloggers By Heart, der sidder i Danmark, Luxemburg, Sverige og Frankrig. Min egen drøm er, at jeg med tiden kan tage nogle måneder hvert år og bare smutte. Leve i et andet land samt give mit barn og jeg selv noget World-schooling, som Mille selv kalder det i bogen. Lære et andet sprog ved at bruge det og en anden kultur ved at leve i den.

I Bloggers By Heart benytter vi selv SOHO Nomads, så vi kan arbejde fra et sæt udvalgte hoteller og caféer rundt om i København. Da vi som bloggere og online undervisere har samme privilegie som Mille og hendes nomade-familie, lå det os nært at møde familien Sjøgren og lave en anmeldelse af bogen.

Hvis du overvejer at læse bogen, så håber jeg, at du nu er blevet klogere på, om den er noget for dig.

Hvad er dine tanker om dét at være digital nomade, tror du, det bliver mere og mere udbredt?

error: Content is protected !!

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen 12 ting, der får din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du kan teste din blog og nemt følge din fremgang.

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen og se læs om de 12 ting, der kan få din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du nemt kan teste din blog og følge din fremgang.