fbpx

Bange for at starte en blog? – Hjælp til de 5 største forhindringer

Bærbar på kontor og blogmentor lise sommerlund i forgrunden. Tekst: Bange for at starte? - 5 typiske forhindringer

Når jeg underviser i blogging, eller taler med folk omkring det at starte en blog. Så møder jeg, fra tid til anden, mennesker, der er direkte bange for at starte en blog. Det kan være frygten for, hvad familie og venner tænker, når man deler sine inderste tanker. Det kan også være frygten for, at bloggen bliver en fiasko, og at ingen vil læse med samt mange andre ting.

Der er altså mange grunde til, at folk bliver direkte bange for at starte en blog, men her er de 5 mest almindelige årsager og hvordan du kan tackle dem.


Jeg kan godt huske, da jeg selv sad med dunkende hjerte, dengang min første blog var online og det første indlæg var udgivet.

Så du er slet ikke alene!

Lise Sommerlund blogekspert og blogger

1. Føler det er grænseoverskridende at andre læser med

Jeg kan godt sætte mig ind i følelserne. Jeg havde det på præcis samme måde, da jeg startede min første blog tilbage i 2014. Det var mega grænseoverskridende og nervepirrende at dele mine indlæg online. For hvad tænkte andre mon om det som jeg havde skabt? Nu hvor jeg ikke længere stod bag en stor virksomhed eller som medspiller i andres forretninger.

Jeg har det slet ikke sådan længere, og jeg har lært at hvile i min bloggeridentitet, og gøre det, der føles rigtigt for mig. Jeg blogger jo, fordi jeg synes, det er sjovt, og ligeså meget for min egen skyld som for andres.

Tag nogle små skridt og arbejd dig op i contenttyper. Start evt. med nogle få tips og citater. Så kan du stille og roligt opbygge selvtilliden til mere.

blogger opbygger selvtillid

2. Bange for at bloggen bliver en fiasko

En meget klog person sagde en gang: “Hvis du aldrig har fejlet, så har du aldrig prøvet noget nyt”

For mange ligger frygten for at starte en blog i, at starte en blog, der fejler.

De frygter, at de vil bruge en masse resurser, tid og energi på noget, der ikke giver resultater. For eksempel ikke at få “nok” læsere eller ikke at kunne opnå det ønskede mål med bloggen.

Efter min mening, så findes det ikke. Du er selv herre over din egen blog. Hvis noget ikke fungerer, så omformuler din blogs mål og formål, eller prøv noget nyt.

Der er så mange muligheder med en blog, at der virkelig ikke er nogen grænser. Hvis der er noget, der ikke fungerer for dig, så skriv til mig, så skal jeg nok hjælpe dig videre.

3. Mangel på selvtillid eller følelsen af, at du mangler ekspertviden

“Åh altså, er det jeg skriver overhovedet godt nok?”

Den største synder, i forehold til det at starte en blog er manglen på selvtillid.

Det kan både være:

  • Om deres grammatiske evner er gode nok
  • Indbildte tanker om, at teksterne skal formes på en bestemt måde
  • Frygten for at skrive noget forkert
  • Eller tanken om, at du mangler “noget” viden før du må starte

“Men jeg er jo ikke ekspert”, er også en af de ting, jeg hører, og nej, det er du måske ikke, men det var jeg heller ikke, da jeg startede min blog.

Alle skal starte et sted.

Husk, du kan sagtens dele ud af tips og tricks og give inspiration, selvom du ikke føler dig som en ekspert.

Vi har alle sammen en mening og noget at byde ind med. Din viden kan jo være ligeså god som min.

Jeg har for eksempel ikke en uddannelse direkte i blogging. Jeg deler bare ud af mine erfaringer, og det som jeg har lært siden 2014, da jeg startede min første blog. Og du kan gøre det samme!

Det er så vigtigt at sige, at du IKKE behøver at være ekspert eller journalist for at starte en blog. Tænk på dig selv som en online ven eller veninde, der deler sig liv og erfaringer med dine online venner og veninder. Det er praktisk talt sådan en blog fungerer.

Jeg møder også aspirerende bloggere, der er sindssygt dygtige, men som simpelthen er ramt af imposter syndrome. Hvor man er så dygtig, at man ved hvad man ikke ved, at derigennem underminerer sin egen viden.

model af imposter syndrome med danske forklaringer. Den store cirkel er det som du tror at andre ved og den lille er det de faktisk ved.

4. Er du blæst bagover af den tekniske del af blogging?

I dag er det heldigvis lettere end nogensinde at starte en blog. Men rigtig mange opgiver, så snart de møder den tekniske del. Og den kan stadig virke skræmmende for mange.

Det er typisk dem, der ikke har prøvet kræfter med webdesign, bloggens opsætning generelt eller platforme som WordPress.

Igen vil jeg opfordre dig til at skrive til mig eller melde dig ind i facebookgruppen. Så du kan blive hjulpet videre.

Hvis du gerne vil investere i processen, så kan jeg anbefale dig at kigge nærmere på WP-klubben, hun er super dygtig.

5. Ved du ikke, hvad du vil skrive om?

Mange, der drømmer om at blogge har svært ved at vælge og er derfor usikre på, hvad de skal blogge om. De vil gerne finde den heeelt rigtige niche, der er heeelt perfekt for dem.

Men frygten for ikke at finde den specifikke og perfekte niche kan forhindre dem i, at komme i gang.

Jeg siger altid, at der er mange, der bruger et stykke tid på at mærke efter og finde ud af, hvad de foretrækker at skrive om. Nogle gange skal man bare starte og se, hvor bloggen fører os hen.

Min første blog blev for eksempel skabt midt i en identitetskrise, hvor jeg virkelig skulle finde mig selv. Jeg fandt mig selv til sidst og kunne herefter starte en ny blog i eget navn, hvor alt er 100 % mig. Og hvor jeg altid har noget at skrive om, og sidenhen har jeg jo fået Bloggersbyheart.dk, hvor jeg primært blogger nu.

Min pointe er: Alt er en proces, og du skal nok finde din vej.

Læs også: Guiden: Find din niche

blogger finder sin blogniche

Se også kurset: Skab fundamentet til en profitabel blog – find din blogs niche

blogger finder sin niche

Tro på dig selv

Negative tanker er som gift for succes. Så læg dem på hylden og kast dig ud i det ukendte. Det er helt normalt at være nervøs, når du står over for så stor en ting, som at tage det første spadestik til en online forretning og influencer-verdenen. Så tro på dig selv. Jeg er sikker på, at det nok skal gå.

Er der noget andet, der holder dig tilbage, som jeg ikke har nævnt? Så skriv til mig.

facebookgruppe for bloggere

error: Content is protected !!

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen 12 ting, der får din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du kan teste din blog og nemt følge din fremgang.

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen og se læs om de 12 ting, der kan få din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du nemt kan teste din blog og følge din fremgang.