fbpx

Kære blogger 🤝 Du kan nu skrive dig på ventelisten til premium ved at klikke her.  👈 Så får du besked som en af de første, når vi åbner for tilmelding igen.

Cookiebanner til bloggen – Inklusiv installationsguide

Cookiebanner guide til bloggere
Vidste du, at du skal indhente samtykke fra dine læsere, hvis du vil bruge cookies på din blog eller hjemmeside, hvis du for eksempel har kommentarer slået til, bruger Google Analytics eller et andet analyseværktøj til at indsamle data om dine læsere, skal du have et cookiebanner. For ikke at snakke om GDPR.

Programmer som Google Analytics og Jetpack opsamler cookies om dine brugeres adfærd, og du skal derfor informere dine læsere om, at du gerne vil bruge cookies og hvad disse skal bruges til.

Det er et krav, at du har et cookiebanner på din blog, hvor du oplyser om brugen af cookies, og samtidig linker til din privatlivspolitik. Her skal dine læsere have muligheden for at give eller afslå samtykke, altså at kunne svare ja eller nej til dine cookies.

Samtidig skal deres samtykke være granuleret, hvilket betyder at dine læsere skal kunne klikke “ja eller nej” til cookies, der bruges til hhv. markedsføring, statistik etc. Læs eventuelt mere i Cookiebekendtgørelsen hos erhvervstyrelsen eller vejledningen til cookiebekendtgørelsen fra erhvervsministeriet.

Selvom cookiebannere kan være super grimme og irriterende, så har vi fundet et plugin, der både gør det muligt at overholde reglerne og hvor du samtidig kan bruge dine egne brandfarver. Det kan du nemt med pluginnet Beautiful Cookie Consent, og vi guider dig igennem de 24 små steps i installationen lige her.

Dette skal dit cookiebanner kunne, kort fortalt:

  1. Din bruger skal aktivt vælge cookies til og fra. Dette ift. markedsføring eller statistik. (Ikke de tekniske)
  2. Din skal nemt kunne forstå valget, rent visuelt også.
  3. Din bruger skal kunne redigere sine præferencer, hvis de ønsker det.
  4. Det skal være klart, hvad du bruger cookies til og hvem du eventuelt deler oplysninger med.

Få et cookie banner på din blog med Beautifull Cookie Consent Banner

1. Gå til Plugins og Tilføj nyt.

2. Søg efter pluginnet Beautiful cookie consent banner, og klik på Installer nu.

Du kan også se pluginnet hos wordpress.com: Beautiful cookie consent banner.

Kontrolpanel af wordpress, hvor vi finder pluginnet beautiful cookie consent banner

3. Klik herefter på Aktiver eller Activate. – Dine besøgende kan først se cookiebanneret, når du vælger at offentliggøre det.

4. Gå til Indstillinger, og vælg Cookie consent banner. – Her vil du først se fanen Generelt eller General. Her skal du ikke gøre noget lige nu, men du tilbage til general senere og aktivere dit Cookiebanner. Lige nu bør der være flueben udfra Preview.

5. Gå til fanen Compliance and behavior.

6. Gå til afsnittet: Compliance Type, marker dropdown og vælg Differentiated consent. Det er nemlig ikke længere lovligt blot at fortælle din besøgende om bruges af cookies. Du kan vælge det antal knapper, som du har brug for. Det vigtigste er bare, at du ikke vælger “Just tel the user that we use cookies”

7. Gå til afsnittet: Cookie types og oversæt teksterne til dansk.

  • Technical oversættes til Tekniske
  • Marketing kan forblive eller ændres til Markedsføring.

8. Gem dine ændringer.

cookie banner med differentieret tilsavn

9. Gå til fanen Text eller Tekst.

10. Omskriv eller oversæt følgende tekst:

  • Button “Dismiss” – Ok, Jeg forstår, helt i orden eller noget andet kreativt.
  • Button “Deny cookies” – Tillad ikke eller tillad ikke cookies.
  • Button “Accept all cookies” – Tillad alle eller Tillad alle cookies.
  • Button “Save settings” – Gem, Gem præferencer eller Gem indstillinger.
  • Button “Learn more” – Lær mere eller Læs mere.

11. Under afsnittet Learn more linktext skal du redigere linket, så du linker til din egen privatlivspolitik. Har du ikke en privatlivspolitik, så kan du få inspiration fra vores Cookie- og privatlivspolitik.

12. Gå til afsnittet Text for banner og skriv din cookiebanner-tekst. Som minimum, skal du skrive, at din hjemmeside bruger cookies.

Er du helt tom for idéer, så kopier og indæt blot teksten her:

Dette website bruger cookies. Indstil opbevaring og håndtering af dine data på denne hjemmeside.

13. Gem dine ændringer.

cookie banner tekster

14. Gå til afsnittet Colors and position eller appearance. Her kan du ændre farver og designet for dit banner, så det passer til din æstetik.

15. Gå til fanen Consent management.

16. Gå til afsnittet show ‘Cookie Settings tab‘ og tjek boksen af. – Dine besøgende skal kunne redigere deres præferencer. Alternativt kan du indsætte shortcode: Cookie indstillinger i din Cookie – og privatlivspolitik. Dette gør at din besøgende altid kan redigere sine præferencer, hvilket også er et krav ift. Cookies.

17. Oversæt teksten på siden.

  • Shortcode: Link text ‘show banner’ – Cookie indstillinger.
  • Shortcode: Link text ‘Opted in’ – Du har tilladt alle cookies. Tryk her for at trække samtykket tilbage.
  • Shortcode: Link text ‘Opted out’ – Du har tilladt nødvendige cookies. Tryk her for at tillade alle cookies.

18. Gem dine ændringer.

Cookie content management afsnit og cookie banner guide for bloggere

19. Du skal nu gå til fanen Cookie settings.

20. Vælg udløbstiden på din cookie. Det vil sige det antal dage før dit Cookiebanner vises igen foran din besøgende på hjemmesiden. Når din besøgende først har givet tilladelse, så gælder den for evigt, eller indtil tilladelsen trækkes tilbage.

21. Gem dine ændringer.

Indstil udløbstid for cookies. Sidste del i guide til bloggere omkring cookiebanner installering.

22. Gå til fanen General.

23. Gå til afsnittet Enable Cookie Banner.

24. Gem dine ændringer.

Sidste skridt i Guide til cookie banner til bloggere. Aktivering af Beautiful Cookie Consent banner.

Tillykke, du er nu færdig og har forhåbentlig et cookiebanner på din blog. Fortæl mig meget gerne om din oplevelse i kommentarerne. Jeg vil elske at høre fra dig.

Klar til næste skridt? Så læs også: GDPR-guide for bloggere og selvstændige

Har du spørgsmål til dit cookiebanner, så kontakt os

Har du spørgsmål, så husk at du altid kan gå til vores Facebookgruppe for bloggerspirer  eller Facebookgruppe for premium bloggere, hvis du er medlem.

Er du ikke medlem, men ville gerne være det, så kan du skrive dig på ventelisten her og få besked, så snart vi åbner for nye pladser.

God vind herfra

Lise Sommerlund, Bloggers By Heart

Lise Sommerlund fra bloggers by heart

Opt In Image
Vil du have tips til blogging?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få masser af tips og inspiration til din blog samt seneste nyt fra Bloggers By Heart.

Du får blandt andet guiden "12 ting, der får din blog til at se uprofessionel ud".

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du, at vi må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsbrev igen.

Læs vores privatlivspolitik her.