Indlægget er skrevet af olivianoel.dk
Som kreativ iværksætter får man hver eneste dag rigtig mange idéer. Langt de fleste bliver sorteret fra, da det langtfra er alle som er hverken mulige eller særligt gode. Men nogle gange, bliver man ramt af det der helt geniale tankestrøg, som får en til at flå den nærmeste blok og kuglepen til sig (og dem har man en del liggende af, rundt omkring i hjemmet) og bare kradse alle guldkornene ned.
Man siger, at man skal skubbe 49 lorte ud, inden der kommer en guldklump. Og det må siges at være rigtigt. Når man så vælger at løbe af sted med ens dyrebare lille guldklump af en idé, betyder det også, at man vil gøre alt for, at den får den bedste start på livet, så den kan vokse sig stor og flot. Men det er desværre ikke altid, at det lykkes.
Når iværksætter-drømmen ikke går som håbet
Jeg har været inde over en hel del startups. Og hver eneste gang, har jeg troet fast på, at det her ville blive mit kæmpestore gennembrud. Jeg har derfor lagt alt min tid, kræfter og penge i projektet, for at det har kunne fungere og kunne blive gennemført. Men desværre har jeg også set, hvordan det hele kan ende helt galt. Især, hvis der er knas i kommunikationen, og der er manglende respekt for hinandens arbejde.
Den første gang jeg oplevede det, var på mit første og nok et af mine største projekter, hvor tilliden til, at jeg kunne udføre min del af aftalen korrekt, blev mistænkeliggjort og holdt nøje øje med.
Jeg havde selv startet projektet, kørt det i mange år og bygget alt op fra bunden. Senere havde jeg taget flere med ind i projektet, for at vi kunne holde det kørende, i den voksende fart som det havde, men det endte med, at jeg til sidst ikke følte mig velkommen i mit eget projekt, og trak mig helt ud af det. Efter blot et år måtte de lægge det hele i graven efter flere års arbejde.
En anden gang kom en god ven til mig med et projekt, som både havde min interesse fagligt og samtidig handlede om en af mine yndlings hobbyer, loppemarkeder. Efter at have brugt hver eneste weekend på at løbe samtlige loppemarkeder rundt og sørge for at opdatere alle sociale medier, for at inddrage brugerne, endte det med, at jeg måtte trække mig. Ambitionerne var alt for store og strakte sig allerede ud til flere lande, selvom vi dårligt var kommet i gang med vores eget. Alle mine idéer til markedsføring og planer for at få flere brugere ind på app’en blev skudt ned, og min ven bakkede mig hverken op eller ville gå i dialog om problemerne i teamet. Så udover at gå ud med et stort tab af mandetimer, mistede jeg også en ven.
Vælg dine samarbejdspartnere med omhu
I dag samarbejder jeg kun med ildsjæle, hvor jeg ved, at der er en klar kommunikation og gensidig respekt. Ellers ender det med en uligevægt, og det hele smuldrer imellem fingrene. For når bølgerne og tempoet går højt, skal man være hinandens klipper og kunne hjælpe hinanden igennem, for at kunne komme over på den anden side og fortsætte med et smil.
At være selvstændig er en kamp. Og man skal virkelig elske hvert øjeblik af det, også i de dårlige tider, hvis det er den vej, man vælger at gå.
Lige nu har jeg tre forskellige projekter på tegnebrættet, som alle er i samarbejde med andre mennesker. Heldigvis er det folk, som jeg har kendt i mange år, og har tæt inde på livet. Så jeg glæder mig bare til at komme ud over stepperne og kaste alt min energi deri.
I får snart meget mere at høre om det hele ovre på min blog.
Xx
Olivia Noel
Fang e-bogen 12 ting, der får din blog til at se uprofessionel ud.