fbpx

Styrk dit brand med et profilbillede i dine kommentarer

kvinde med mobil kommenterer på en blog

Vores mål her på blogguides.dk er at give dig alle værktøjerne til en professionel blog. At have et profilbillede i dine kommentarer ser både professionelt ud, viser mere personlighed, og samtidig får det også folk til at lægge mere mærke til dig, når du kommenterer på andre blogs. Dette vil (forhåbentlig) resultere i, at der er flere, der klikker sig videre hen til din blog, og det er derfor med til at øge din trafik.

Som en hjælp til dig, har vi lavet en step by step-guide her, der viser dig, hvordan du kan få et profilbillede også kaldet en gravatar, som bliver vist, når du skriver kommentarer fremover på din egen og andre blogs.

Så vigtigt er dit profilbillede

Rigtig mange, der starter en blog op, opnår deres første trafik ved at kommentere på andre blogs. Skriv kommentarer på andre blogs, der har den samme målgruppe som dig. Det er en rigtig nem måde at skabe kontakt og værdifuld trafik tilbage til din egen blog på. Jo mere professionel din kommentar er, jo større sandsynlighed er der for, at læserne giver din blog et kig.

En professionel kommentar er relevant og brugbar for indlægget, du skriver til. Husk aldrig at spamme andres kommentarfelter. Det er virkelig uprofessionelt at skrive “se mig” på andre blogs. Der er meget større sandsynlighed for, at læserne klikker sig videre til dig på baggrund af en super kommentar samt et lækkert profilbillede. Sidstnævnte vil vi gerne hjælpe dig med!

Gravatar-guide – Profilbillede i kommentarerne

Når du bruger WordPress.org som platform for din blog, har du automatisk en brugerprofil, som er tilknyttet til den mailadresse, du har oprettet din blog med. Det er den mailadresse, du skal tilknytte et profilbillede til. Vi viser i den her guide, hvordan du nemt opretter et profilbillede ved hjælp af tjenesten Gravatar.

Sådan får du et profilbillede med Gravatar

1. Start med at gå til Brugere i dit WordPress Kontrolpanel og klik på Din profil.

2. Find stedet, hvor der står Profilbillede og klik på Gravatar.

3. Du bliver nu linket over på siden gravatar.com, hvor du skal klikke på Create Your Own Gravatar.

4. Har du allerede en WordPress.com-konto, så skriver du din mailadresse i det øverste felt og klikker på Continue (Billedet til venstre). Gå herefter til step 7 i denne guide.

Hvis du først skal oprette en WordPress.com-konto, så skriv din mailadresse – det er vigtigt, at du bruger den samme mailadresse, som du bruger under din brugerprofil på din blog. Hvis du er i tvivl om, hvilken mailadresse det er, kan du se det i dit WordPress Kontrolpanel under Brugere.

Efter du har indtastet din mailadresse, klikker du på Continue.

Vælg herefter et brugernavn og en adgangskode og klik Continue igen.

NB: Hvis du ikke har en WordPress.com-konto, kan du oprette en ved at klikke på Create an account under Continue på venstre billede.

6. Du har nu oprettet en konto, og du vil modtage en e-mail fra WordPress.com, hvor du skal aktivere din konto. Åbn mailen og klik på Activate Account.

7. Du har nu aktiveret din konto, og skal klikke på Sign in to Gravatar. Klik herefter på Sign in og log ind med dine oplysninger.

8. Du er nu logget ind, og har mulighed for at indsætte et profilbillede. Klik på Add a new image.

9. Her har du så mulighed for at uploade dit profilbillede ved at klikke på Upload new.

10. Klik på Choose File, vælg det ønskede billede på computeren, og klik herefter på Next.

11. Dit billede er nu indsat, og du har mulighed for at beskære det. Når du er tilfreds med beskæringen, klikker du på Crop Image.

12. Du skal nu give dit profilbillede en rating ud fra, om det er passende at vise på alle slags hjemmesider. Hvis det er det, sætter du flueben ved G, og klikker på Set rating. Vi anbefaler selvfølgelig, at dit valgte profilbillede er passende på alle hjemmesider.

Profilbillede i kommentarer gravatar guide wordpress gravatar rating g

13. Under Din profil i dit WordPress Kontrolpanel kan du nu se, at dit profilbillede er indsat.

 

De sidste tips fra os

Husk at bruge den rigtige mailadresse og indsætte link

For at få dit profilbillede vist, når du kommenterer på blogs, er det vigtigt, du bruger den mailadresse, som du brugte, da du oprettede din WordPress.com-konto. Hvis du har behov for det, kan du tilføje flere mailadresser under din konto.

Når du kommenterer på andre blogs, skal du også huske at udfylde feltet Websted med linket til din egen blog. Det er sådan folk kan klikke sig videre til din blog.

SÅDAN!

Fra nu af har du et profilbillede i dine kommentarer, og din blog er blevet mere professionel. Hvis du følger vores råd og kommenterer på andre blogs, er der nu meget større chance for, at du får mere trafik til din blog 🙂

error: Content is protected !!

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen 12 ting, der får din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du kan teste din blog og nemt følge din fremgang.

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen og se læs om de 12 ting, der kan få din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du nemt kan teste din blog og følge din fremgang.