
Jeg ELSKER at læse markedsføringsbøger for at styrke min viden på området. Sidste bog, som jeg har haft som fast godnatlæsning på det sidste, var bogen Purple Cow af Seth Godin. I indlægget her, giver jeg min anmeldelse og fortæller, hvad du bør vide om bogen, inden du går i gang. For selvom bogen er af ældre dato, så er den bestemt stadig relevant den dag i dag.
Læs også vores introduktion af Seth Godin her
Hop direkte til det du har brug for her:

Seth Godin har udgivet en lang række bøger om markedsføring. Som selvstændig, så lever vi i en verden, hvor markedsføring er en stor del af vores arbejde, og det er svært at skille sig ud fra mængden.
Derfor er det afgørende at finde unikke måder at forme og præsentere vores brand på. Efter min mening, så er Seth Godins “Purple Cow” den perfekte vejviser, og handler specifikt om, hvad der skal til for at skille sig ud som selvstændig.
Vil du gerne se mere fra Seth Godin? Så kan du besøge hans hjemmeside her: Sethgodin.com
3 fordele ved markedsføringsbogen Purple Cow:
👉 1. Bogen er meget inspirerende og hjælper dig med at finde motivationen og modet til at være anderledes.
👉 2. Bogen er proppet med cases og eksempler.
👉 3. Bogen har ca. en milliard kapitler, der gør den nem at tage i små bidder.
Hvad handler Purple Cow reelt om?
Du har måske undret dig over titlen “Purple Cow”?
Bogens titel henviser til ideen om, at du, uden at hæve blikket, ville passere mange normale køer, men hvis du så en lilla ko, så ville du helt sikkert bemærke den. På samme måde bør din virksomhed eller dit produkt være som den lilla ko – Altså noget, der skiller sig ud fra mængden og som er værd at tale om.
For mange selvstændige kvinder kan det være en udfordring at bryde igennem online med sin virksomhed. Det er ikke længere er nok bare at lave gode produkter. De skal være exceptionelle og bryde normen.
De skal være lilla køer.
For det første, så handler bogen om, hvordan og hvorfor vi har brug for at skabe unikke produkter og virksomheder for at kunne overleve som selvstændige i dag. Seth fortæller også om de forskellige typer forbrugere, der giver rigtig meget stof til eftertanke, og kan hjælpe med den fremtidige markedsføring.
“Purple Cow” handler heldigvis også om, hvordan vi kan skabe spændende produkter og tjenester, der fanger folks opmærksomhed. Samtidig gennemgår Seth et hav af eksempler med cases, som man virkelig kan lære noget af, og som understreger hans pointe igen og igen.
En af bogens stærkeste pointer er, at det er risikabelt ikke at tage risici. At spille det sikkert og følge mængden kan gøre dig og din virksomhed usynlig. I stedet opfordrer Seth Godin os virksomhedsejere til at tænke ud af boksen, eksperimentere og tage chancer. For os selvstændige kvinder, er dette råd guld værd.

I dag er det virkelig vigtigt at skille sig ud online. Og med millioner af virksomheder, der kæmper om kundernes opmærksomhed, så er det dem med den mest unikke og opmærksomhedsvækkende tilstedeværelse, der vinder. “Purple Cow” giver både indsigt og inspirationen til at gøre netop det.
Læs også: Simon Sinek – Forfatteren for ledere og mentorer (se hans 5 bøger her)
Eller vores artikel om Donald Miller (must read for dig, der vil finde din brandingvoice)
Purple Cow er perfekt til dig, der elsker cases!
Noget jeg virkelig sætter pris på ved Purple Cow, er alle de små inspirerende eksempler og cases fra virkelige virksomheder. Virksomheder der har formået at skabe bemærkelsesværdige produkter. Jeg tror, Seth Godin kommer omkring næsten alle brancher i bogen, og giver rigtig gode forklaringer på, hvorfor de individuelle virksomheder har fået succes.
Alle disse eksempler og cases, bliver en konstant påmindelse om, at det er muligt at bryde normen og skabe noget enestående, uanset hvor lille eller stor vores virksomhed er.
Virkelig motiverende!
Seth er samtidig rigtig dygtig til at henvise til andre gode markedsføringsbøger og eksperter, hvilket jeg personligt elsker 👏👏👏
Bør du læse Purple Cow af Seth Godin?
Er du sulten efter inspiration til markedsføring, nye produkter, eller hvordan du skal forme din egen forretning, så den skiller sig ud? Så skal du helt sikkert læse den.
Purple Cow er essentiel læsning for enhver selvstændig kvinde, der har brug for inspiration til at tage hendes forretning til det næste niveau. Bogen gør op med de traditionelle tilgange til dét at skabe en virksomhed. Og den giver os motivation til at forblive kreative og skabende. Hvis du er klar til at gøre dit mærke i verden og skabe din egen lilla ko, så er denne bog et perfekt sted at starte.
Især hvis du ikke har det store markedsføringsbudget!
Bogens eneste “minus”:
Du SKAL tænke over det du læser, for at få det meste ud af bogen. Du får rigtig meget viden serveret, men du skal tit selv ekstrahere det ud fra de cases som Seth nævner.
Kan du det, så er der RIGTIG meget værdi at hente i bogen.
Jeg giver bogen 4 af 5 i brainpowerscore 🧠🧠🧠🧠
Den får også 4 ud af 5 i Brainpowerscore, da du skal være rimelig vågen for at få det hele med. Det er sådan en type bog, hvor man liiige læser et afsnit igen, da der er rigtig meget guld at hente.
Jeg giver bogen 4 af 5 stjerner⭐⭐⭐⭐
Jeg har valgt at give bogen 4 ud af 5 stjerner. Da det eneste, der kunne gøre den bedre er flere grafiske elementer, eller billeder af de forskellige virksomheder. Det kunne være skønt.
5 Seth Godin bøger jeg gerne vil læse i fremtiden
- Dette er Marketing – Man kan ikke se dig, før du selv lærer at se (anmeldelse af Sabina Perriard)
- Poke the Box: When Was the Last Time You Did Something for the First Time?
- Permission Marketing – Turning Strangers Into Friends and Friends Into Customers
- All Marketers Are Liars (Tell Stories) – The Underground Classic That Explains How Marketing Really Works, and Why Authenticity Is the Best Marketing of All
- We Are All Weird – The Myth of Mass and The End of Compliance
Se også de 11 mest populære bøger fra Seth Godin her
Overvejer du at læse bogen?😊