fbpx

Blog eller artikler ? – En interessant tendens

professionel blogger skriver en artikel på sin laptop

For nyligt opdaterede jeg indlægget 50+ blognicher med en masse link love. I den forbindelse kom jeg forbi rigtig mange blogs, nye som gamle, og her bemærkede jeg en interessant tendens.

Det var meget blandet om der stod blog eller artikler på hjemmesiderne.

Mange succesfulde hjemmesider har en blog eller en del af siden, der er dedikeret til indlæg, men det bliver ikke altid kaldt en blog, selvom det måske teknisk set er det, og det er der en god grund til.

Et øjeblik undrede jeg mig.

Jeg ved at content marketing er vigtigt for alle, der har en hjemmeside, der repræsenterer et brand eller en virksomhed. Så hvorfor ikke kalde en blog for en blog? Rigtig mange hjemmesider, der ligner blogs. Skriver ikke “blog” i deres menu. I stedet skriver de “Artikler”.

Den åbenlyse årsag er selvfølgelig, at der er forskel på blogindlæg og artikler, men det går dybere end det. Det handler i høj grad om din målgruppe, samt typen af indhold, du har på din hjemmeside.

Så hvad bør du kalde menupunktet på din hjemmeside, blog eller artikler? Læs videre og find ud af, hvad der passer til din målgruppe og hjemmeside.

Lise Sommerlund blogekspert og blogger

Hør også afsnittet som podcast

Forskellen mellem blog og artikler

Der er både store forskelle i forehold til søgemaskineoptimering, men også til den generelle brugeroplevelse samt oplevelse af dit brand.

Når det er sagt, så er der selvfølgelig forskel på, om det du skriver er artikler eller blogindlæg.

NB: Når jeg skriver om artikler her, henviser jeg til artikler, der kan findes på hjemmesider, som en del af deres indhold.

Blogindlæg

Bloggen er et sted for stærk branding, hvor det er tydeligt, at der er et eller flere mennesker bag.

Blogindlæg er derfor meget personlige og har en klar “tone of voice”. Skribenten eller teamets personlighed kan mærkes gennem teksten.

Udover at være et udtryk for skribenten/bloggerens personlige meninger og holdninger, så er blogindlæg typisk meget uformelle, og engagerende.

Blogindlæg har typisk en bredere målgruppe, der kan være mere interesseret i korte, letlæselige stykker indhold. Typisk mennesker der søger efter inspiration, underholdning, tips, guides etc.

Blogindlæg giver skribenten mulighed for at dele tanker, erfaringer, tips eller nyheder på en mere samtalende måde. Det giver læseren en følelse af fællesskab og samhørighed.

Ord som “du, jeg og vi” kan ofte ses i blogindlæg.

Blogindlæg er nemt at dele på de fleste sociale medier, der grundlæggende har et underholdende eller inspirerende formål. For eksempel Facebook, Instagram og Pinterest.

Artikler

Artikler er typisk et menupunkt, der henviser til mere akademiske tekster med fokus på faglighed og ekspertise. De tiltrækker derfor ikke lige så mange mennesker som blogs som regel gør, men til gengæld er læserne mere dedikerede til emnet, der skrives om.

Artikler henvender sig altså mest til en mere akademisk målgruppe, der søger dybdegående viden om et bestemt emne.

Artiklerne er grundlæggende mere dybdegående og ikke synderligt personlige. De ses typisk som indhold, der kan henvises til i mere akademiske eller professionelle sammenhænge. Fokus i artikler er, at give information videre, eller at undersøge og videreformidle et emne objektivt. Derfor har de ikke et særligt personligt præg.

Ord som “du, jeg og vi” vil ikke ses i artikler.

De er heller ikke opbygget på samme måde som et blogindlæg, hvor der er stort fokus på at bibeholde læserens opmærksomhed og på det personlige præg.

Artikler vil ofte klare sig bedre på platforme, der henviser til et mere professionelt klientel som for eksempel LinkedIn.

viser forskellen mellem blogindlæg og artikel . Blogindlæg eler personlig, uformel, engagerende og inspirerende. Artikler er objektiv, faktaorienteret, analytisk og oplysende.

Etablering af ekspertstatus

Nogle mener at den kun er artikler, der kan hjælpe dig med at blive etableret som ekspert, men her er jeg ikke enig.

Selve eksperttitlen er ikke en beskyttet titel, og online kan du være ekspert på så mange områder, som der er sandkorn i Sahara.

Hvis dit mål er at blive set som ekspert indenfor en særlig niche, så behøver du ikke at skrive lange artikler for at nå dét mål.


Se også kurset: Skab en blog, der sælger på autopilot

Skal du vælge blog eller artikler ift. SEO?

En af de vigtigste forskelle på blogindlæg og artikler er, at der med blogindlæg er stort fokus på at bibeholde læserens opmærksomhed og på det personlige præg. Hvorimod det akademiske samt de rette henvisninger, er det vigtigste i en artikel. Når vi kan holde vores læsers opmærksomhed, så tæller det positivt med i SEO-regnskabet.

Længden på blogindlæg og artikler (online), er grundlæggende det samme. Dette er højst sandsynligt fordi formålet er det samme for både blogindlæg og artikler online, hvilket er at kunne blive fundet via. søgemaskinerne, og skabe noget brandautoriteten indenfor nichen.

Jeg ved godt at artikler burde være længere end blogindlæg online, men faktum er bare, at det mere er undtagelsen end reglen. Jeg ser tit “artikler”, der ligner blogindlæg virkelig meget, både i udtryk og længde. Og jeg møder sjældent de klassiske lange artikler.

Det korte svar er, at der ikke bør være forskel på rangeringen af henholdsvis blogindlæg og artikler på Google etc.

De har begge fordele og ulemper i SEO-regnskabet. Hvor artikler vinder i faglighed og værdifulde links, så vinder blogs i brugervenlighed og fastholdelse af læseren.

Dem der skriver blogindlæg eller artikler til hjemmesider, er meget opmærksomme på søgemaskineoptimering. Blogindlæg er måske mere naturligt optimerede, hvor artikler er mere teknisk optimerede.

Derfor er det svært at sige, hvilket format der vinder her.

Visuelle elementer og læsevenlighed

Et andet sted, hvor artikler og blogs differentierer sig er ved læsevenlighed. Artikler har som udgangspunkt ikke fokus på læsevenlighed. Hvor i mod blogindlæg indeholder flere visuelle elementer som billeder, infografik, videoer og memes for at gøre indholdet mere engagerende og fastholde læserens opmærksomhed.

Artikler indeholder mest modeller og diagrammer, der er fokuseret på tekstbaseret information og data.

Læs også: 10 tips til at forbedre læsevenligheden i dine blogindlæg

Blogger drømmer om bedre læsevenlighed på blogs

En anden tydelig forskel er typen af henvisninger, samt brug af data i sit indhold.

Udover at være mere videnstunge, så har artikler typisk flere kilder, referencer, citater og data, der understøtter artiklen. Disse kan både være fra offline og online materiale. Hvis du skriver artikler, så er det vigtigt at tænke over hvilke kilder og referencer du har med i din artikel.

Med blogindlæg, kan du slappe lidt mere af. Her er kilder oftest online materiale, der kan henvises til via. links, og her forventes, der ikke samme akademiske niveau til dét der henvises til.

Udgivelser og opdateringer

En anden vigtig detalje, i forehold til forskellen mellem blog og artikler er, at artikler ikke opdateres ligeså ofte som blogindlæg. Til gengæld tager artikler længere tid at skrive.

Jeg synes ikke, at man kan sige, at selve produktionen af det færdige blogindlæg eller artikel tager længere tid end det andet. Blogindlægget kan tage længere tid i forehold til billeder og billedbehandling, hvor artikler måske har det mere ligetil.

I forehold til udgivelser, så udgiver en blog oftere end en hjemmeside med artikler. Hjemmesider med artikler kan måske komme afsted med at udgive en gang om måneden, hvor i mod en blog kan udkomme med nye indlæg flere gange om ugen, fordi formålet med bloggen er at holde at publikum engageret.

Vil du gerne læse endnu mere om forskellene mellem blog og artikel? Så har Christian Rigg fra Eleven lavet en udemærket artikel. Dog på engelsk. Læs den her: Blog vs. Article: What’s The Difference Anyway?

Mit råd til dig, der skal vælge mellem blog og artikel

Hvis dit mål er at skabe et personligt brand, men hvor du samtidig ved at dine indlæg er mere videnstunge, og at du henvender dig til en mere akademisk målgruppe. Så vil jeg anbefale dig at kalde dit menu-punkt for indlæg “artikler”.

Se for eksempel boligsiden bolius den her side startede ud mere personligt, men efterhånden blev den meget mere professionel og faglig. Bolius har også benyttet sig af bloggere til at skabe indhold til deres hjemmeside. Alle indlæg på Bolius kaldes artikler.

En blog der befinder sig lidt i grænselandet mellem artikler og blogs, er Bloggersbyheart.dk. Det varierer meget, hvor personlige indlæggene bliver og nogle af dem kan sagtens kategoriseres som artikler.

Jeg har dog valgt at kalde dem alle for blogsindlæg, hvilket også giver mig meget mere frihed, når jeg skriver.

Kunne du bruge indlægget her, og hjalp det dig videre på din rejse? Så skriv endelig til mig, jeg vil elske at høre fra dig.

error: Content is protected !!

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen 12 ting, der får din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du kan teste din blog og nemt følge din fremgang.

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen og se læs om de 12 ting, der kan få din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du nemt kan teste din blog og følge din fremgang.