fbpx

Gutenberg guide – Værd at vide inkl. 2 tricks.

For nogle år tilbage havde WordPress en stor opdatering, hvor editoren, altså det sted vi skriver vores indlæg, blev lavet om. Det blev et farvel til det som vi i daglig tale kalder classic editor og et hej til den mere moderne blok-editor med en masse drag and drop features. Editoren fik flere funktioner, blev mere brugervenlig og moderniseret.

Det her indlæg er til dig, som stadig bruger pluginnet ‘Classic editor”. Problemer med den originale opdatering er for længst blevet løst og det er på tide at deaktivere Classic editor pluginnet, hvis du spørger mig.

WordPress’ Gutenberg Editor er som bekendt kommet for at blive, og der er så mange fede features, du kan gøre brug af, men som du ikke har mulighed for, hvis du stadig har Classic editor installeret og aktiveret.


Nu tænker du måske allerede, “Jamen hvad sker der, hvis jeg deaktiverer Classic editor?

Jeg kan afsløre, at der sker absolut intet med dine gamle indlæg, hvis du deaktiverer “classic editor”-pluginnet. De vil endda stadig være i den gamle form.

De gamle indlæg, vil du herefter kunne konvertere til blokke, hvis du vil.


Gutenbergs bedste funktioner

I det her indlæg vil jeg gennemgå alle Gutenberg editorens vigtigste funktioner og mine favorittricks. Så du kan blive helt fortrolig med den “nye” editor.

Du kan selvfølgelig også hoppe til det afsnit du har brug lige her:

Classic editor versus gutenberg

Rundvisning i Gutenbergs tre arbejdsområder (for begyndere).

Gutenbergs genveje – Du bare skal kende

WordPress følger med tiden

Jeg bliver tit spurgt ind til, hvorfor jeg anbefaler WordPress fremfor for eksempel Wix eller andre sites, hvor du kan have din blog.

WordPress er det mest populære open source Content Management System i verden. Du kan gøre, hvad som helst i wordpress og det er det, jeg synes er den største fordel.

Men wordpress har også stor konkurrence. Drag and drop sites vinder frem, og deres popularitet viser at jo mindre vi skal kode jo bedre.

Derfor skabte WordPress deres nok største opdatering til dato Gutenberg.

Gutenberg gør det muligt for os at lave drag and drop på vores wordpress-sites, både hvor vi skriver vores indlæg, men også på vores sider.

Samtidig med at vi “næsten” kan se det endelige resultat med det samme.

Classic editor versus Gutenberg

WordPress’ Gutenberg udrulningen i 2018 var en kæmpe mundfuld for de fleste bloggere. Derfor installerede rigtig mange pluginnet “classic editor”.

Men selvom WordPress senere tilføjede en blok, der kunne genskabe den klassiske editor i én enkelt blok, så var det for sent og mange bloggere afskrev fuldstændig den nye blokeditor inden den var kommet rigtig i gang.

De mest kendte problemer med udrulningen i 2018:

  • Gutenberg editoren var så radikalt anderledes, at mange bloggere opgav.
  • Temaerne var ikke klar til Gutenberg og crashede mange funktioner.
  • Mange plugins var ikke klar til udrulningen og mistede deres funktion.

De fleste sad derfor med en følelse af, at Gutenberg editoren var mangelfuld og gav et hav af problemer i den daglige drift af vores hjemmesider og blogs.

I dag bruger mange stadig den gamle klassiske editor. Det er mega ærgerligt, da Gutenberg både rummer mange fordele, og at der efter min mening er sket meget siden Gutenberg-opdateringen blev udrullet til nu.

Dog samlede WordPress faktisk hurtigt op og udkom med den ene opdatering efter den anden, som bloggere med pluginnet classic editor er gået glip af.

Læs også: Teknisk guide til et lovligt Cookie-banner.

Rundvisning i Gutenberg Editor

Gutenberg har tre primære arbejdsområder, som jeg er sikker på, at du kan få rigtig meget ud af.

  • Top-værktøjsbjælken
  • Blok-værktøjsbjælken
  • Gutenberg sidebaren

Top-værktøjsbjælken

Der er 5 funktioner i top-værkstøjsbjælken.

Her får du grundfunktionerne fra venstre mod højre.

  1. Det blå plus vil bringe dig til blok-editoren.
  2. Rediger blok (pen) kan skiftes til funktionen vælg blok (pil).
  3. Fortryd.
  4. Gendan.
  5. Indholds struktur og information om dit indlæg og blokke.
  6. Blok-oversigt og genvej.

Blok-værktøjsbjælken

For hver type blok er der en speciel værktøjsbjælke, der hører til. I den her guide vil jeg vise og forklare tekst- og billedblokken som eksempel.

Afhængig af din visningstype, så vil værktøjsbjælkerne være lige over din blok eller oppe ved siden af din top-værktøjsbjælke.

Der er 9 værktøjer til en tekst blok:

  1. Tekstblokikonet kan hjælpe dig med at skifte bloktype, der er relevante for tekst.
  2. De seks prikker gør dig i stand til at trække blokken rundt.
  3. Pil op og ned, flytter blokken hhv. op eller ned.
  4. Tekstjustering, venstre, centreret eller højrestillet tekst.
  5. B står for bold, og gør din tekst fed.
  6. / gør din tekst kursiv eller skrå.
  7. Kæden går det muligt at indsætte links.
  8. Pil ned er en dropdown, der giver dig yderligere muligheder for tekstredigering.
  9. Tre prikker er indstillinger for blokken.

Udover værktøjsbjælken vil du også få en række muligheder i sidebaren, men det kommer vi tilbage til.

Der er 8 funktioner til en billed-blok

  1. Billed-ikonet hjælper dig her med at skifte bloktype, der er relevante for billeder.
  2. De seks prikker gør dig i stand til at trække blokken rundt.
  3. Pil op og ned, flytter blokken hhv. op eller ned.
  4. Burgeren åbner indstillinger for billedplacering.
  5. Kæden går det muligt at indsætte links.
  6. Crop gør det muligt at beskære dit billede.
  7. Erstat gør det muligt at erstatte dit billede.
  8. Sidste punkt giver dig de sidste muligheder for blokken.

Blokeditoren

Med Gutenberg får du et kæmpe udvalg af blokke, som du nemt og hurtigt kan sætte ind i dit indlæg, og afhængigt af dine plugins vil du muligvis have adgang til endnu flere blokke.

For at åbne blokke, skal du klikke på den blå firkant med plusset øverst på siden eller det sorte i selve dit indlæg.

Når du klikker på det blå plus vil du blive introduceret til blok-editoren. Her kan du nemt tilføje eller søge efter nye blokke, som du kan sætte ind i dit indlæg. Der er rigtig mange muligheder og afhængig af de plugins, du har installeret vil flere muligheder dukke op.

Det er vigtigt at sige, at din blok-editor vil tilpasse sig dig og dine præferencer. Når du har brugt Gutenberg et stykke tid, så vil dine mest brugte blokke dukke op først.

Under første fane (blokke) vil alle blokke være organiseret efter kategori.

Blok-grupper

Blok-grupper er blokke, der ligger sammen som serier. De fungerer på samme måde som blokke, men kan indeholde flere funktioner på én gang.

Gutenbergs genbrugelige blokke

I Gutenbergs blok-editor er der også mulighed for at lave blok-grupper og genbrugelige blokke. Det er helt fantastisk, hvis du vil have en fornemmelse af genkendelighed i dine forskellige indlæg eller artikler.

Det er også et fedt redskab til hurtigt at indsætte blokke, som du allerede har designet og tilpasset. Jeg bruger dem for eksempel til mine citater og uddrag på Mediabyheart.dk og her på siden.

Sådan genbruger du en eller flere blokke

  1. Marker den eller de blokke du vil gemme.
  2. Vælg de tre horisontale prikker i blok-værktøjsbjælken.
  3. Vælg “Tilføj til genbrugelige blokke”.
  4. Navngiv din genbrugelige blok.

Når du skal finde blokken frem igen, åbner du en ny blok og skriver / efterfulgt af det navn, du har givet din genbrugelige blok. Du kan også åbne blokeditoren og finde den derfra.


Gutenberg sidebaren

Sidebaren tilpasser sig præcis det, du arbejder med og rummer rigtig mange ekstra funktioner. Står du i en tekst-blok vil du for eksempel få funktionerne:

  • Skrifttype
  • Farveindstillinger
  • Tekstindstillinger
  • Avanceret

Ankertekst – Sådan gør du i Gutenberg

Et anker er fantastisk til at guide din læser rundt i dit indlæg, og du hjælper dem med at komme direkte til de dele af indlægget som de er interesserede i. Med Gutenberg er det blev meget, meget nemt i forehold til tidligere.

Under avanceret i sidebaren ligger muligheden for at lave teksten eller dele af teksten til et anker. Dette gøres ved at:

  1. Markere overskriften eller teksten du vil lave til et anker.
  2. Gå til Avanceret i sidebaren.
  3. Skriv navnet på dit anker uden mellemrum og så har du et aktivt anker.

Nu kan du bruge ankeret ligesom et link. Det gør du således:

  1. Marker overskriften eller teksten som du ønsker skal “linke” til dit anker.
  2. Klik på link-ikonet.
  3. Skriv # efterfulgt at navnet på dit anker.
  4. Nu vil teksten blive “klikbar” og vil føre din læser til det sted, du har lagt dit anker.

Mulighed for at tilpasse dit arbejdsområde

Med Gutenberg kan du tilpasse dit arbejdsområde. Så du kan få det præcis som du ønsker det.

Dette gør du ved at gå til de tre prikker i Gutenberg-sidebaren og fanen “Vis”.

De forskellige indstillinger for visning i gutenbergs brugerflade

Fuldskærmstilstand – Fjerner kontrolpanelet til venstre og giver mere plads til dit indlæg.

Spotlight tilstand – Markerer og fremhæver den blok, du arbejder på.

Vælg placering af din værktøjsbjælke.

Under fanen “Vis” kan du også tilføje eller fjerne værktøjsbjælkens placering. Dette gøres ved at markere eller afmarkere punktet “Topbjælke”.

Tilpas din Gutenberg med Blok manager

Få ved det, men det er faktisk muligt at tilpasse blok-editoren, så der kun vises de blokke, du rent faktisk bruger.

Det gør du således:

  1. Gå til de tre prikker i øvre højre hjørne.
  2. Under værktøjer vælger du blokhåndtering
  3. Vælg de blokke du vil bruge

Når du næste gang åbner blok-editoren, vil kun dine udvalgte blokke komme frem.



Genveje i Gutenberg, der gør musen overflødig

Der er rigtig mange genveje i Gutenberg, og faktisk så mange at din mus næsten bliver overflødig. Her synes jeg virkelig, der er tænkt på os, der bruger mus meget, hvilket er super fedt.

Du kan finde genvejene på to måder.

  1. Tryk Shift+Alt+H

Eller

2. Gå til de tre prikker i øvre højre hjørne, gå herefter til værktøjer og vælg tastaturgenveje. Voila! Så har du alle genveje.

2 bonus-tricks til blokke

Linjeskift – Skift linje, uden at skabe en ny blok ved at taste Shift+Enter. Jeg har hørt så mange blive frustrerede over den automatisk skabelse af en ny blok, men heldigvis er det super nemt.

/-tricket – Det her er nok en personlig favorit. Når du står i en ny blok så skriv / – Det åbner forskellige muligheder for blokken og du kan nemt vælge den type blok, du har brug for med piletasterne. Du kan også skrive / og navnet på en genbrugelig blok, du har gemt. Super hurtigt, nemt og uden brug af mus 😉

Vi har lavet mange tekniske guides til dig, se og læs alle vores tekniske guides her.

Vil du hellere læse WordPress egen guide, så kan du gøre det her: Gutenberg i WordPress.

error: Content is protected !!

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen 12 ting, der får din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du kan teste din blog og nemt følge din fremgang.

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen og se læs om de 12 ting, der kan få din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du nemt kan teste din blog og følge din fremgang.