fbpx

Sådan sikrer du et godt samarbejde med influencere [Guide]

guide til influencer samarbejder

Influencer marketing boomer, hvilket jo er helt fantastisk!

Forbrugerne er blevet trætte af de gammeldags banner- og pop-op reklamer. Flere og flere bruger online værktøjer som adblocker for at slippe for reklamer på internettet. De lytter i højere grad til, hvad venner og familie anbefaler. Når de skal foretage køb, vil de gerne være sikre på, at de køber det rigtige, og de ser derfor mere på, hvad andre bruger, og gør.

Mange forbrugere følger i dag bloggere og influencere, som de kan identificere sig med. En blogger og influencer er for mange ligesom en online ven. Det er en helt almindelig person, som vi, som forbrugere, stoler på, og lytter til, fordi vi føler, vi kender personen. Hvis en dygtig influencer anbefaler et produkt, så hører følgerne efter, og der er større chance for, at følgerne vælger dette produkt næste gang behovet opstår.

Derfor bliver der brugt flere penge end nogensinde på influencer marketing, og vores indtryk er, at langt de fleste virksomheder får rigtig gode resultater. Men så er der desværre også nogle, hvor det ikke går så godt. Hvordan kan du som virksomhed finde ud af, om en influencer er dygtig og den rigtige for dig? Det vil vi gerne hjælpe dig med i artiklen her.

influencer samarbejder vigtig information virksomheder

Fem vigtige ting, du skal kigge efter hos en influencer, INDEN du investerer i et samarbejde

1. Er det den rigtige influencer for dit brand?

Det her er selvfølgelig alfa og omega. Matcher influencerens arbejde dit produkt? Det er vigtigt, at du tænker over, hvilken målgruppe, du gerne vil ramme, og om influenceren står for samme værdier som dig og dit brand.

2. Tidligere samarbejder

Undersøg om influenceren har lavet tidligere samarbejder. Hvordan ser de samarbejder ud, og har influenceren markeret korrekt i forhold til reklamereglerne? I disse dage er der et enormt fokus på skjult reklame, og det er også dit ansvar som virksomhed, at reglerne overholdes.

3. Online opførsel

Hvordan er influencerens opførel online? Tjek gerne deres profiler ud, og se, hvordan de svarer deres læsere, og generelt optræder online.

4. Mediekittets kvalitet

Et mediekit er en influencers CV. Her skulle meget gerne stå en hel del oplysninger, som du vil have gavn af som virksomhed. For eksempel engagement rate, influencerens målgruppe, værdier, rækkevidde og eventuelt anbefalinger fra tidligere samarbejder.

5. Skriftlig aftale

Hvis du vil samarbejde med en influencer, er det meget vigtigt at få en aftale på skrift, så du kan redegøre for, hvad I har aftalt, hvis der skulle opstå uenigheder. Sørg også for at forventningsafstemme med influenceren, inden samarbejdet går i gang.

Vil du have et kig på vores bloggere og muligheder for samarbejde med Bloggers By Heart så læs mere her: Bloggers By Heart – Influencer marketing

Eller kontakt Lise direkte på lise@bloggersbyheart.dk

gode influencer samarbejder kontrakter

Tre hurtige tips til kontrakten med en influencer

1. Forventningsafstemning

Husk at forventningsafstemme, inden I starter samarbejdet op. Vi hører af og til om samarbejder uden for Bloggers By Heart, hvor en virksomhed ikke har været helt tilfredse med den promovering, som influenceren har lavet. Det er klart for os, at der ikke er blevet brugt den nødvendige tid på forventningsafstemning. Et samarbejde går begge veje.

2. Hvordan skal dit brand nævnes?

Husk også at lave en klar aftale om, hvordan du og dit brand skal nævnes. Hvis samarbejdet også inkluderer Instagram, så lav for eksempel en klar aftale om, hvordan brandet skal nævnes. Vil du tagges i teksten, på billedet eller noget helt tredje? Husk alle disse små detaljer, der er vigtige for dig.

3. Deadlines

Aftal en deadline for, hvornår promoveringen skal finde sted. Dette kan være i forbindelse med lancering af et produkt, sæsonskifte eller anden stor begivenhed for dit brand.

Vi hjælper både vores bloggere hos Bloggers By Heart og virksomheder med at arbejde sammen. Vores mål er både at have tilfredse samarbejdspartnere og bloggere.

Vil du have et nærmere kig på vores bloggere, så kan du finde vores bloggere i vores online bloggerkartotek. Dette kartotek kan alle virksomheder og brands frit bruge. Kartoteket vokser hele tiden i takt med, at fællesskabet vokser.

Hvis du som virksomhed ønsker mere sparring angående et samarbejde med vores bloggere, så skriv til Lise på lise@bloggersbyheart.dk, så finder hun et godt match til dig.

Er du virksomhed, så kan du også læse indlægget her: Hvorfor influencer marketing – 8 overbevisende facts fra infomedia.dk.

influencer samarbejder med bloggers by heart bloggere

Tre gode grunde til at samarbejde med bloggere

1. Link building

Influencer marketing er god markedsføring for din virksomhed, og udover omtale får du også links tilbage til din hjemmeside, hvilket styrker din generelle online tilstedeværelse. God link building til din virksomheds hjemmeside eller udvalgte produkter har en høj værdi for din hjemmesides SEO.

2. Marketing på flere platforme

De fleste bloggere har også en tilknyttet Instagramprofil og Facebookside, så du har mulighed for både at blive nævnt på blog og sociale medier.

3. Levetid og aktualitet

Et blogindlæg vil være aktuelt i længere tid end for eksempel et Instagramopslag eller en Story. Da et indlæg kan blive fundet på søgemaskinerne igen og igen og blive delt igen og igen.

influencer samarbejder virksomheder glemmer

Fire detaljer mange virksomheder glemmer

1. Produkter er ikke betaling

Mange virksomheder føler, at deres produkt er nok som betaling for en blogger. Bloggere skal betale skat af de produkter, de anmelder, og viser på deres platforme. Det er selve produktets salgsværdi, influenceren skal betale skat af. Derfor vil det være en ren underskudsforretning for bloggeren, ikke at blive betalt for tid, billeder, promovering mm. som bloggeren skal skabe for dig.

2. Hvad er prisen?

Vil du have en gennemarbejdet promovering? Så skal du også betale for det. Jo flere detaljer du ønsker og jo mere gennemarbejdet promovering, jo flere penge skal du investere i samarbejdet. Anmeldelse, billeder, link building, delinger på sociale medier og så videre. Dette er alt sammen et job for bloggeren. Hvor lang tid vil du have, at bloggeren skal bruge på netop dit produkt?

3. Samarbejde

Det er supervigtigt, at du som virksomhed holder en god tone, og leverer så meget information, du kan til bloggeren. Et samarbejde skal gå begge veje. Ligesom i alle andre professionelle samarbejder.

4. Det hedder ikke “Influencer sales”

Online marketing er en særlig størrelse. Det kan være svært at måle på, hvor effektiv en kampagne har været, men husk, det hedder influencer marketing og ikke influencer sales. Der er ikke altid et direkte link mellem indlægget, læseren lige har læst, og hvordan de griber den information an. De kan købe produktet i en butik, tilgå virksomhedens hjemmeside via en helt anden enhed eller noget helt tredje. Så selvom indlægget måske ikke har genereret så mange direkte køb, så betyder det ikke, at samarbejdet ikke har været effektivt.
influencer samarbejder bloggers by heart

Hvad gør vi hos Bloggers By Heart?

Hos Bloggers By Heart samler vi WordPress.org bloggere. Vores medlemmer har en stor viden inden for deres nicher, og er utrolig passionerede i deres arbejde. Vi holder os altid opdaterede med love og regler, så vi kan vejlede vores bloggere og samarbejdspartnere bedst muligt. Når det er sagt, så har vores bloggere selv en enorm viden inden for blogging og influencer marketing.

Vi vejleder både bloggere og virksomheder i influencer marketing. Vil du gerne i gang, så kontakt endelig Lise på lise@bloggersbyheart.dk.

Har du spørgsmål til os om brugen af influencere i din markedsføring?

error: Content is protected !!

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen 12 ting, der får din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du kan teste din blog og nemt følge din fremgang.

Test din blog i dag

👉 Fang e-bogen og se læs om de 12 ting, der kan få din blog til at se uprofessionel ud.

👉 Få samtidig tjeklisten, så du nemt kan teste din blog og følge din fremgang.