Nogle gange er det bare rart at få en hurtig guide uden de lange forklaringer. Her i vores SEO quick guide forklarer vi kort om søgemaskineoptimering, og guider dig til nemmest at få trafik til dine blogindlæg fra Google. På blogguides.dk vil vi gerne gøre det så nemt for dig at få en succesfuld blog som muligt. En af vejene til succes for bloggere er igennem søgemaskineoptimering. SEO står for Search Engine Optimization, og det er optimeringer, der gør det nemmere for din målgruppe at finde dit indhold. Hvis du aktivt vælger at søgemaskineoptimere din blog, vil du få meget mere trafik fra Google, hvilket vil få din blog til at vokse.

Så her får du vores SEO quick guide samt en guide til et gratis plugin til din blog. Så bliver det ikke nemmere.

10 Gode tips til at SEO-optimere dine blogindlæg

1. Jo flere ord i dine blogindlæg, jo bedre. – Dit indlæg skal indeholde minimum 300 ord.

2. Udvælg et fokussøgeord (KeyWord) for dit blogindlæg, som passer på indlæggets indhold.

3. Inkluder fokussøgeordet i din titel og i begyndelsen af dit blogindlæg.

4. Opdel dit indlæg i afsnit og lav underoverskrifter med dit fokussøgeord.

5. Sørg for at hvert afsnit maximum indeholder 300 ord.

6. Inkluder altid mindst et billede i dine indlæg – både for det visuelle og for din optimering.

6. Optimer dine billeder, så de ikke fylder for meget.

7. Navngiv dit indlægs billeder med dit fokussøgeord i billedets alt-tekst.

8. Sørg for, at dit fokussøgeord fylder ca. 2,5 procent af indlæggets indhold. Pluginnet Yoast SEO vil fortælle dig, om ordet er der for få eller for mange gange

9. Lav altid en metabeskrivelse, der indeholder fokussøgeordet.

10. Lav udgående links fra din blog til relevante websites – hvis det giver mening.

Læs også: SEO-optimer din blog ved at ændre din blogs permalinks

Søgemaskineoptimering i ét gratis plugin – Yoast SEO

Du kan nemt søgemaskineoptimere dine blogindlæg ved hjælp af pluginnet Yoast SEO. Pluginnet er gratis, og når det først er installeret, fortæller det dig, hvad du skal gøre for at optimere dit blogindlæg, så der er større chance for, at indlægget bliver fundet på Google. Med andre ord, så holder pluginnet øje med om dit indlæg er SEO-optimeret. Det vil sige alt det, vi har nævnt i de 10 tips ovenfor. Dem hjælper pluginnet dig med.

Nedenfor finder du en guide til installation af pluginnet Yoast SEO

– Gå til “Plugins”
– Klik på “Tilføj nyt”
– Søg efter “Yoast SEO”
– Klik på “Installer nu”
– Klik på “Aktiver plugin”

Pluginnet er nu tilføjet i bunden af alle dine blogindlæg. OG du får nu en hjælpende hånd til SEO, hver gang du skriver et blogindlæg. Har du allerede blogindlæg liggende, som ikke er blevet optimeret, så kan du med fordel gå ind og optimere dem også. Pluginnet vil være aktivt i alle indlæg. Nye som gamle.

Vil du have tips til blogging?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få masser af tips og inspiration til blogging
samt seneste nyt fra Bloggers By Heart.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du, at vi må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsbrev igen.

Læs vores privatlivspolitik her.