Har du fulgt med på Bloggers By Hearts instagram? Her i november måned har vi i samarbejde med vores dejlige bloggere lavet en serie til dig. November måned er World Vegan Month, og det markerede vi i år for anden gang med en vegansk serie. Vores bloggere har skabt nye retter, og det hele er frit for dig. Faktisk har vi også gang i masse giveaways, som vi selvfølgelig tipper om i indlægget her.
Hvad er vegansk mad egentlig?
Vegansk mad er mad uden nogen form for animalske fødevarer. Det vil sige, at retterne ikke må indeholde kød, æg, mælk, honning eller andre former for dyr inklusiv insekter. De sidste par år har den veganske bølge vokset sig større og større. Dette er sket i takt med, at vi som forbrugere har fået nemmere ved at få indsigt i, hvordan vores fødevarer og mad bliver produceret. Det sker også i takt med, at vores udfordringer med klimaforandringer bliver mere og mere tydelige. Mange vælger også at blive veganere på grund af sundhedsmæssige eller etiske årsager.
Tre grunde til, at folk spiser vegansk
👉 For miljøet. Da det ikke sætter det samme CO2-aftryk at spise vegansk.
👉 Helbredsmæssige årsager. Da en plantebaseret kost kan forebygge mange af de livsstilssygdomme, vi oplever i dag. Sukkersyge, overvægt, hjerte/kar-sygdomme og så videre.
👉 Etiske årsager. Dette er nok den mest kendte form for veganere, da disse er meget i medierne. De er veganere, fordi de ikke ønsker at bidrage til måden vores normale kød og animalske produkter bliver produceret på i dag.
Vegansk serie – World Vegan Month
Bloggerne har her i november givet deres forskellige bud på veganske retter, og det er helt fantastisk, hvor mange lækre retter de har disket op med her i World Vegan Month. Udover inspiration til dig, så har vi også en lang række konkurrencer, du kan deltage i.
Se alle de lækre retter, vores bloggere har skabt og deltag i konkurrencerne lige her:
Tekla fra Teklaskoekken.dk
Tekla blogger normalt om glutenfri bagning og madlavning, men for andet år i træk har hun igen tryllet vegansk frem i køkkenet, og denne gang har hun lavet en lækker, vegansk og glutenfri fortolkning af parisertoast. Sidste år lavede Tekla den lækreste veganske picadillo med peberfrugt. Tag et kig forbi Tekla, hvis du ønsker inspiration til glutenfri kost.
Tekla udlodder lige nu bogen “Plantefars” på sin Instagram
Hun har også skrevet om bogen og givet en opskrift på veganske julehotdogs. Whats not to like? Fedt, Tekla!
Maria Silje fra Mariasilje.dk
Maria Silje er også madblogger og opskriftsudvikler. For andet år i træk er hun med i serien, og denne gang har hun lavet lækre veganske samosas med græskar og palmekål. Perfekt til den veganske buffet! Sidste år delte Maria Silje sin opskrift på veganske falafel-vafler. Tag et kig forbi Maria Silje, hvis du har brug for inspiration til smuk, velsmagende og sund mad.
Maria Silje udlodder snart bogen “Plantefars” på Instagram, så hop ind og følg med
Lise fra Lisesommerlund.dk
Lise Sommerlund blogger om minimalistisk livsstil og økonomi, men inkluderer også hendes viden og fund vedrørende plantebaseret kost på sin blog. For andet år i træk er hun med i World Vegan Month, og denne gang deler hun 3 typer plantebaseret og vegansk morgenmad. Sidste år delte Lise sin favoritopskrift på glutenfrit og vegansk svampepålæg. Tag et kig forbi Lise, hvis du har brug for inspiration til den minimalistiske livsstil, økonomi samt plantebaseret kost.
Lise udlodder lige nu bogen “Den plantebaserede kost” på Instagram
Line Mailis fra Linemailis.dk
Line Mailis er vores fuldblodsveganer. Hun blogger om vegansk livsstil og bæredygtighed. For andet år i træk er hun med i serien, og denne gang deler hun en ekstremt lækker opskrift på vegansk gulerodskage. Sidste år delte Line en opskrift på vegansk chai latte. Tag et kig forbi Line, hvis du har brug for inspiration til den veganske livsstil. Line har praktisk talt alt, du har brug for af viden inden for vegansk kost 😊
Line udlodder snart bogen “Vegansk For Alle” på Instagram, så hop ind og følg med
Monia Magdalena fra Moniamagdalena.com
Monia Magdalena er mad- og livstilsblogger. Hun laver hver uge en madplan til sine følgere med sund og mættende familiemad. For andet år i træk er hun med i serien, og denne gang deler hun en opskrift på en vegansk aftensmad med bagt hokkaido med linser og kål. Sidste år delte Monia en opskrift på veganske fyldte squash. Tag et kig forbi Monia Magdalena, hvis du har brug for inspiration til aftensmaden og ønskelisten.
Monia Magdalena udlodder snart bogen “Den plantebaserede kost”, så hold øje her
Lotte fra Selvforsyningilandsbyen.dk
Lotte er vores selvforsyningsekspert. Det er første år, at Lotte er med i World Vegan Month, og det er jo bare så fedt, at vores nye bloggere, også har lyst til at deltage. Lotte deler en opskrift på veganske pandekager med hybensirup, og vi glæder os til at se, hvad hun finder på næste år. Tag et kig forbi Lotte, hvis du har brug for inspiration til selvforsyning og havebrug.
Se også: Sidste års World Vegan Month recap
Vil du også gerne være del af Bloggers By Heart fællesskabet? Så kan du tilmelde dig lige her.